Bruuns Bazaar SS12

Soulland SS12

Gårsdagens højdepunkt på herrefronten var helt sikkert Soulland kollektion, der blev vist i postdanmarks hyggelige gård på Vesterbro. Showet giver os simpelthen det vi mangler i de andre shows ind til videre, noget der er svært at sætte en finger på, men helt sikkert kan fornemmes når man ser showet/tøjet.

Nu hvor vi næsten kun har set sorte og hvide toner i herremoden, var det meget rart at få lidt farve, og det var ikke noget der gik over gevinst, men virkede velplaceret og passende. Udover dette byder kollektion også på lidt print, som jeg personligt synes var enormt fedt. Silas Adler, manden bag mærket, har skabt en blomsterprint til herremoden, som faktisk holder! Det er ikke for feminint og farverne er helt rigtige.

Udover det er specielt overtøjet noget man bør lægge mærke til, det er veludført og byder på alt fra sportsjakker, til frakker og bikerjakker i læder. Generelt må kollektionen siges at spænde meget bredt i den forstand, at mange tendenser er repræsenteret og den henvender sig til en bred gruppe kunder… Heldigvis mister kollektion ikke sammenhængen pga. dette.

I virkeligheden er Soulland showet også et af de show, der byder på noget modetøj, som den almindelige fyr på gaden faktisk godt kan bære, og vil føle sig godt tilpas i. Stilen er afslappet, men tilpas innovativt…

   

Vær den første til at kommentere

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bruuns Bazaar SS12