Darker Shade Of Black

North by Northwest

I går tilbragte jeg hele aftenen i selskab med min gode ven Alfred Hitchcock. Glimrende underholdning! Jeg er bare vild med gamle spændingsfilm. Jeg startede aftenen med filmen North by Northwest, som faktisk også endte med at være den bedste af de film jeg så. Filmen viste sig ikke kun at være super spændende, men også utrolig flot i kostume og set-design. Cary Grant, der spiller hovedrollen i denne film, er efter netop denne rolle blevet udråbt til stilikon, der stadig bliver henvist til i bøger og blade i dag – Jeg er fan!

Bag det ikoniske, smalle, grå jakkesæt, som holder til de vildeste aktion scener uden så meget som at blive krøllet, står Savile Row Tailors, der producerede næsten hele Grants garderobe til filmen. Alle kilder tyder på, at Hitchcock ikke var særlig involveret og lod Grant styre udvælgelsen af kostumerne til sin rolle. Så tidllidsfuld var Hitchcock dog ikke med den kvindelige hovedrolleskuespillerinde, den smukke Eva Maria Saint. Rygterne siger, at han personligt tog hende til NYs eksklusive stormagasin Bergdorf Goodman og valgte alle hendes kostumer for hende. Senere har hun i spøg kaldt Hitchcock sin “suger daddy”…

Når man snakker om filmens stil fokuseres der i dette tilfælde meget på Grant i sit helt fantastiske jakkesæt. Men jeg synes faktisk at alle karaktererne i filmen er ret inspirerende i deres påklædning, og fortjener noget opmærksomhed. Kraven, som vi ser på sekretæren i starten af filmen er f.eks. super moderne til pigerne lige i øjeblikket.

Den kvindelige hovedrolle spillet af Eva Maria Saint må derudover siges at være lige så perfektionistisk i sin påklædning som Grant selv. Meget enkle snit, der kun bliver fremhævet af enkle små halskæder eller handsker. Men også et utrolig flot rosenprint i form af en kjole, der igen virker meget aktuel lige nu. En sjov detalje er dog, hvordan ting skulle matche dengang. Hun bærer f.eks. den røde kjole med en rød halskæde og i slutscenen et helt sæt i forskellige brunnuancer – faktisk ret sejt synes jeg…

Jakkesættet, der gennem tiden tit og ofte er blevet fremhævet som et perfekt stykke klæde, er en smule firkantet i skuldrene. Meget smal, med tre knapper, hvor af kun én eller to bliver knappet. Bukserne er meget klassiske i snit, dog efter Grants eget ønske ekstra højtaljet, og meget smal i taljen, hvorefter de falder mere løse længere ned ad benet. Oxblood lædersko, grå stribede sokker, runde sølvmanchetter og et gråt silkeslips afrunder looket. Solbrillerne er fra Ray Ban,  ikke den kendte Wayfarer model, men den som hedder Dallas og desværre er udgået.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Darker Shade Of Black