Close Up: Louis Vuitton AW12

Tendens – Suit It Up!

De var klassiske, moderne og farverige! Jakkesæt syntes at være en af de vigtigste tendenser for efteråret 2012. Faktisk havde de fleste kollektioner, som blev vist under modeugerne i Milano og Paris i løbet af de sidste par uger, en del jakkesæt med på catwalken. På trods af en del klassiske og konservative modeller, blev der præsenteret en hel række alternative udgaver, hvor hvert modehus satte sin egen personlige stempel på jakkesættet. Manden med fingeren på pulsen skal i efteråret 2012 altså være med på at udforske jakkesæt i nye materialer, proportioner og med anderledes detaljer. Det er helt sikkert, at et lækkert jakkesæt hører hjemme i enhver fyrs garderobe. Jeg tror dog ikke, at det her bliver en tendens, jeg skal kaste mig specielt meget over. Jeg har aldrig været suit typen. Men måske man kan lege lidt med nogle jakkesæts-elementer i form af en sej blazer eller nogle gode jakkesætsbukser. Her får i et lille udsnit af de alternative udgaver der blev præsenteret:

Læderudgaven – Jil Sander, Agnès B, Hermès

Efter den s&m tendens, der har stået på i noget tid nu, var det ikke super overraskende at se en del jakkesæt i læder. Generelt kom alt slags tøj faktisk i læder, så det bliver en anden stor tendens. Jeg holder mig nok til læderjakken og springer jakkesættet over.

Den monokrome model – Givenchy, Dior Homme, Costume National

Der ser ikke ud som om “colorbloking” er helt død endnu. Der blev i hvert fald vist en del stærke blokfarver, dog i mere monokrome looks.

Militærsættet – Dior Homme, Prada, Gucci

Siden jakkesættet tager afsæt i og refererer til tanken om magt og autoritet er det meget naturligt, at der nogle udgaver, der har indkodet militær referencer. Det kan være alt lige fra meget markerede skuldre til grønlige nuancer og dobbeltradede jakker. Her synes jeg faktisk, at man kan finde nogle ret interessante elementer, der kan inkorporeres i hverdagsgarderoben.

Well, der er selvfølgelig en del andre jakkesæt-tendenser. Burberrys brittiske dandy og alle de gotisk inspirerede udgaver f.eks., men dem må i selv udforske lidt! // Michael

Vær den første til at kommentere

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Close Up: Louis Vuitton AW12