24.01.13

Vind 2 billetter til Bibi Chemnitz´ modeshow

Så står der modeuge på menuen lige om lidt, og der er selvfølgelig en masse spændende ting at glæde sig til. Én af dem er Bibi Chemnitz første modeshow i København. Jeg er så heldig, at jeg kan udlodde 2 billetter til showet, der finder sted 01. februar kl. 19. i København. Send blot en mail til danskmode@gmail.com med emnet Bibi. Længere nede kan du læse en lille Q&A med designeren bag det hele – Bibi.

Hvad kan vi forvente af showet under modeugen?
Man kan forvente at se min bedste kollektion siden starten for 6 år siden. Jeg har arbejdet meget med uld, quilt og termo. Som altid, er sort grundstenen i mit design, men jeg har blandt andet valgt at benytte mig af ren rød og blå i kollektionen.

Hvad er nyt?
For første gang har jeg strik med i min kollektion bl.a. noget vildt lækkert mohair. Jeg har sat mig som regel, at jeg ikke vil lave mange show pieces. Næsten alt du ser til mit show, er noget du vil kunne købe i butikkerne senere. Jeg har også søgt mere ind til min baggrund, så der er klare referencer til Grønland i mange elementer af kollektionen.

Hvilken anden designer/show skal du selv se?
Henrik Vibskov, Viviann Westwood, Stine Ladefoged og Soulland, men jeg ved ikke, om jeg kan nå dem alle, da jeg også skal passe min stand på Gallery – så det bliver primært aftenshows jeg kommer til.

Hvad glæder du  dig mest til?
Jeg glæder mig til det hele!! Mit show, Gallery og til at møde en masse dejlige kunder og bekendte, som jeg ikke ser så ofte. Flere af mine kunder har været trofaste igennem flere kollektioner, og det sætter jeg utrolig meget pris på.

Hvad kan du ikke undvære under modeugen?
Kaffe og min mobil.

Dit bedste tip til sommergarderoben 2013?
Sporty-raw-look, det er den stil, jeg synes der holder for SS13. Heritage-stilen er ovre. Sort og grå mixet med en neon farve er fedt.

Vær den første til at kommentere

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

24.01.13