EASTPAK FEJRER NY KOLLEKTION MED APOCS

DEN PERFEKTE HVIDE SOMMER T-SHIRT

Selvom sæsonens T-shirt-mode kalder på print og statements, er og vil jeg altid være kæmpe fan af en enkel hvid T-shirt til de varme måneder. Faktisk består min sommergarderobe primært at hvide (og sorte) basic T-shirts, som jeg til gengæld godt kan lide at have rigtig mange af.

skaermbillede-2017-06-22-kl-09-54-38T-shirt fra svenske Asket

Det er som om, at det giver en helt frisk følelse at hoppe i en lysende hvid tee, når solen skinner. Og så synes jeg, at man altid ser ret velklædt ud i en lækker, minimalistisk T-shirt, hvilket ellers være lidt svært med rigtigt sommertøj.

Der er heldigvis mange gode bud på pæne hvide T-shirts, og næsten alle mærker laver dem. Jeg synes, det er vigtigt at bruge tid på at finde ud af, hvilke materialer og mest af alt, hvilke snit, der fungerer godt for en. Jeg er f.eks. selv ikke glad for alt for lange T-shirts, som hurtigt kommer til at pose lige lidt for meget på mig.

Og så giver det mening at bruge lidt ekstra penge på en version, der er lavet af noget kvalitetsbomuld, da T-shirten jo kommer til at blive vasket en hel del gange i løbet af en sommersæson, og det bare ikke dur, hvis den bliver grå og mister sin form.

ob_product_silver_tshirt_white_bulk2-2Pakke med hvide tees fra Organic Basics’ Silvertech Collection

I den her sæson er der særligt to mærker, der er blevet mine go-tos for T-shirts. Det er svenske Asket, der bl.a. lader dig vælge længden på din T-shirt og fokuserer på kvalitet til en skarp pris. Og så er det danske Organic Basics, der som navnet antyder arbejder med bæredygtige materialer. Særligt deres Silvertech Collection har en god pasform, og så nedbryder den bakterier og afleder sved gennem stoffet, så tøjet holder sig frisk længere. Ret genialt. Sådan bør alt undertøj være.

Se flere favoritter nedenunder, mange af dem er på udsalg lige nu.

tees

TEE: HM.  TEE: Alexander Wang (sale). TEE: Sasquatchfabrix (sale). Maison Margiela (sale). TEE: Weekday.

   

Vær den første til at kommentere

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EASTPAK FEJRER NY KOLLEKTION MED APOCS