MIT FAVORITLOOK FRA H&M'S STUDIO COLLECTION

SOULLAND FORTSÆTTER SIT SAMSPIL MED 66°NORTH

oda_shot_05_soullandx66north_22470_high

Sidste efterår krydsede Soulland for første gang klinger med overtøjeksperterne 66°North, og resultatet var fire vejrbestandige jakkedesign. Nu genoptager de to mærker det fælles designprojektet og udvider samtidig sortimentet, så samarbejdet dette efterår rummer seks jakker, der bliver suppleret med to fleecetrøjer, huer, handsker og en bæltetaske.

»Det er et privilegium at kunne lancere endnu en kollektion med 66°North, hvor vi især har fokuseret på at kombinere et stærkt, historisk brand og teknisk viden med den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, der kendertegner Soulland«, forklarer Soullands kreative direktør, Silas Adler, om samarbejdet i en pressemeddelelse.

Og samspillet har ikke kun været interessant for Soulland, også 66°North har benyttet parløbet med det populære københavner-mærke til at udvikle deres eksisterende know-how.

»Siden 1926 har vores produkter været under udvikling, fra imprægnerede kanvas anorakker udviklet til Islandske skiløbere og redningshold, der trodsede de barske nordatlantiske forhold,
til teknisk hverdagsbeklædning i banebrydende, syntetiske materialer. Vi er ekstremt begejstrede for at kunne lancere en ny ‘Soulland meets 66°North’-kollektion. Arbejdet med Soulland har beriget 66°North med utallige nye muligheder og kreative arbejdsgange«, lyder det fra Helgi Rúnar Óskarsson, der CEO hos 66°North.

Som I måske har gættet, har mærkerne i denne omgang skudt lookbookbillederne på en række kreative danskere, der blandt andet tæller sanger Freja Kirk og Nikolaj Vonsild fra When Saints Go Machine. Resultatet er ret vellykket, synes jeg, og det klæder faktisk tøjet, at blive vist på nogle ansigter med liv mere liv i udtrykket. Jeg er fan.

Og nu har jeg ikke set jakkerne i levende live endnu, da samspillet først rammerne butikkerne den 5. oktober, men jeg kan allerede afsløre, at jeg skal have fingrene i den hvide fleece, som jo rammer fuldstændig ind i tiden gorpcore-bølge.

Læs også: Mine favoritter fra Soulland x Bolia

oda_shot_04_soullandx66north_22443_highoda_shot_02_soullandx66north_22056_highoda_shot_04_soullandx66north_22460_high oda_shot_05_soullandx66north_22488_highoda_shot_03_soullandx66north_22391_high

   

Vær den første til at kommentere

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIT FAVORITLOOK FRA H&M'S STUDIO COLLECTION