WEEKLY WISHLIST #39

PEAK PERFORMANCE VISER DEBUT-COLLAB

oda_peak_nigel_04_087_preview
I forbinder nok primært Peak Performance med skitøj. Det gør jeg i hvert fald. Men det svenske outdoormærke vil gerne vise flere facetter af deres kunnen. Og hvordan gør man så det? Man samarbejder med et andet mærke. Det gør man både for at skabe en reel nyhed og for at tilføre ens eget design et friskt perspektiv.

Jeg må indrømme, at jeg synes, at der er gået en lidt inflation i designsamarbejder. Det er som om, det er blevet den eneste nyhed, modemærker kan finde på. Alligevel må jeg jo erkende, at det er spændende, når to mærker mødes ved tegnebrættet og skaber et fælles design, der lader to stiluniverser gå op i en vellykket enhed. Det synes jeg er tilfældet i Peak Performance samarbejde med den britiske heritage-designer Nigel Cabourn.

Læs også: Kamuflage og grøn fløjl i ét efterårslook

_72a7044_previewoda_peak_nigel_04_003_preview
Samarbejdet forener på stilig vis Peaks forståelse for teknisk avanceret overtøj (og ikke mindst skitøj) med Cabourns øje for vintagedesign, der ofte er præget af militære referencer. Ikke overraksende har det derfor været de svenske skipatruljer, der vogter over bjernene i Sverige, som har dannet inspirationskilde for samarbejdet. Men Cabourn har også fundet inspiration i gamle amerikanske militærfrakker med indbyggede rygsække på bagstykket, som kan ses på billedet øverst i indlægget.

oda_peak_nigel_05_042_preview
Kollektionens design er unisex og har ikke overraskende et stort fokus på overtøj, der rummer alt fra anorakker til en kort termojakke og en lækker (og dyr) frakke i foret fåreskind. Som erklæret overtøjsafhængig, er jeg selvfølgelig ret vild med næsten det hele. Og skal det være trendfokuseret er kamu-frakken ret on trend ift. mønsteret, og så kommer anorakker til at tordne frem næste forår, hvis man stoler på modeugernes catwalktendenser. I sidste ende er det dog nok den korte termojakke med hægter, som I ser nedenunder, der er min favorit. Den er enkel, lækker, praktisk og vil se rigtig cool ud til det meste af en ret almindelig garderobe.

oda_peak_nigel_07_005_preview oda_peak_nigel_11_057_preview
Her ser I så et udvalg af mine favoritter fra designsamarbejdet mellem Peak Performance og Nigel Cabourn. Det hele er landet i Peaks butikker i dag og kan selvfølgelig også findes online HER. Hvad synes I om designet?

udvalg

   

Vær den første til at kommentere

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEEKLY WISHLIST #39