RAF SIMONS x KVADRAT TIL MIT NYE HJEM

KØBT: STOLE-KLASSIKER ‘PK1’ AF POUL KJÆRHOLM

pk1-kjaerholm-2

Jeg lovede ikke for meget, da jeg i går skrev, at der ville komme flere boligindlæg. Nu er jeg nemlig allerede klar med endnu et indlæg, der tager udgangspunkt i mit lille hjem. Da jeg var i Paustian for at købe Raf Simons-puderne forleden, snublede jeg nemlig over den her flotte spisebordsstol, der er designet af Poul Kjærholm.

Det er Kjærholms første stoledesign fra 1955, der passende er døbt ‘PK1’. Jeg har tidligere kigget på stolen med et flettet sæde, der også er flot, men altså ikke lige så pæn som designet her, hvor sædet er lavet i flagline, der er spændt rundt om stellet. Problemet var bare, at den ikke længere blev produceret med flagline – ind til for kort tid siden, hvor møbelproducenten Carl Hansen & Søn fik rettigheden til producere det originale design igen.

Lang historie kort; i går var der 20% rabat på alt i Paustian (en slags juleshopping), så jeg smed mine Arne Jacobsen 7’ere-stole på DBA og fik den solgt samme dag, kørte ud til Paustian og købte to nye stole hjem. Jeg er gået for det lyse udtryk i rustfrit stål med beige flagline, da jeg har brug for flere lyse møbler i hjemmet. Men den helt sorte version er nu også ret elegant.

Jeg er allerde svært glad for mine to nye stole, og kan anbefale ‘PK1’, hvis man kigger efter en stol i let og organisk design. Den er faktisk ikke kommet online hos Paustian endnu, men kan købes online HER.

Læs også: Den sejeste designerlampe er flyttet ind

pk1-kjaerholm-3 pk1-kjaerholm-4 pk1-kjaerholm-7 pk1-kjaerholm-10

   

Vær den første til at kommentere

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RAF SIMONS x KVADRAT TIL MIT NYE HJEM