VINTERENS FAVORITFARVE

NY CÉLINE-DESIGNER SATSER PÅ HERRETØJ – MEN ER DET GODT?

hedi-slimaneI går gik der en bølge af reaktioner igennem modebranchen, da koncernen bag luksusmodehuset Céline kunne melde ud, at mærket har fundet en afløser for designer Phoebe Philo, der efter godt 10 år i spidsen for modehuset forlader sin post som chefdesigner. Og mens rokader i modebranchen efterhånden er en almindelig procedure, så er Philos sko (ekstra) svære at fylde. Hun har ført Céline til success ved at bruge en opskrift, der hverken bygger på hype, it-items og collabs, men har rod i en utrolig sikker fornemmelse for fransk elegance og arkitektonisk minimaliske, der rækker langt ud over hypede farver, print og trends.

Da modemedier i går kunne bringe nyheden om, at Philos afløser bliver den anerkendte designer Hedi Slimane, var der mange jubelråb rundt om i branchen. Ikke mindst fordi nyheden om den nye designer kom sammen med udmeldingen om, at Céline nu vil introducere herretøj, couture og parfumer. Alt sammen med Slimane i front. Jeg må dog indrømme, at jeg har svært ved at tilslutte mig glæderuset uden forbehold. For ja, på den ene side er jeg stor Slimane-fan og glæder mig til herretøj med et Céline-mærke i nakken, men samtidig synes jeg egentlig ikke, at Slimanes æstetik passer til mit billede af Céline.

Læs også: Efterårslook med Céline-solbriller

Slimane forbinder jeg primært med 00’ers geniale, smalle jakkesæt hos Dior Homme og de rockede vibes, han kunne tilføre i sin tid hos Saint Laurent – alt sammen meget sejt, men også meget langt fra Céline. Så selvom jeg har det optur over herresatsningen, er jeg bange for, at det ikke bliver herretøj med den Céline-æstetik, som jeg kender og elsker, selvom jeg som mand ikke kun bruge den hidtil.

Kun tiden kan vise, hvordan Slimanes fortolkning af det franske modehus kommer til at udforme sig. Og måske bliver jeg positivt overrasket. Faktisk er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal blive en succes, men om han formår at bibeholde Célines underspillede æstetik uden at falde i hypebølgen a la mærker som Gucci og Balenciaga, stiller jeg mig tvivlende overfor.

Her kommer lige nogle eksempler af seje Céline-kampagner fra de seneste år… That’s all.

07joan-master1050celine-fall-2012-ad-campaign3celinecampaign3celine-fall-2013-ad-campaign-2

 

Vær den første til at kommentere

Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VINTERENS FAVORITFARVE