PRADA EDITORIAL

I NAVYBLÅ FRA TONSURE OG H&M STUDIO SS18

smk1

I går besluttede jeg mig for at holde min frokostpause på den nye café, der lige har slået dørene op på Statens Museum for Kunst. Det er det samme hold, der har forvandlet Charlottenborgs Apollobar til et af byens sejeste steder, der står bag det nye Kafeteria.

Stedet er indrettet så fint med en masse lyst træ, designklassikere fra Nanna Ditzel, store rispapirslamper og en farveskala, der virkelig klæder lokalerne og stemningen på SMK. Jeg er fan. Ikke mindst fordi deres croissanter er nogle af de lækreste, jeg længe har sat tænderne i.

På vej ud hjalp dygtige Jon fra Portrait de l’homme mig med at skyde et hurtigt outfitbillede på museets trapper i middagssolen. Jeg var hoppet i navyblå fra top til tå med min nye Tonsure-blazer, som jeg fik fingrene i til mærkets lagersalg forleden samt en t-shirt og et par bukser fra H&M‘s nye Studio Collection SS18. Den er faktisk spækket med gode sager, så hvis I ikke har tjekket udvalget ud endnu, så bør I klikke jer forbi H&M og fluks finde jeres favoritter.

Læs også: Tonsure designer for Scarlet Pleasure

Øverst på min liste rangerer helt klart bukserne her, der er udført i tynd blå bomuld, der minder lidt om denim i looket, med hvide syninger flere steder på buksen. Nu har jeg efterhånden været fan af den slags syninger i en del år, og Prada er helt klart det mærke, der mestrer dem bedst, men som I kan se her, er der virkelig mange gode bud på tendensen, der ikke ser ud til at forsvinde lige foreløbigt.

SUNNIES: Ace & Tate (gifted). TEE: H&M Studio. BLAZER: Tonsure. TROUSERS: H&M Studio (gifted). KICKS: Vans.

Yesterday I stopped by the National Gallery of Denmark to have lunch at their new open Kafeteria. Amazing interior, great space and the best croissant I had in a while. On the way out fellow blogger Jon snapped this outfit of me. Dressed in brand new navy blue purchases. The Tonsure-blazer and H&M Studio trousers are definitely new wardrobe faves.

smk2trapperProcessed with VSCO with a9 preset

Nedenunder kan I se et par billeder fra Kafeteria. Jeg tog slet ikke nok billeder. Der var virkelig en god atmosfære.

kafeteria1SMKinde

Vær den første til at kommentere

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PRADA EDITORIAL