CITY SAFARI

TRE ØNSKER LIGE NU #1

I stedet for mine vanlige modekollager med tøj, jeg sukker efter, har jeg valgt at indføre et nyt koncept, hvor jeg guider til tre sager, jeg har det vildt over lige nu.

Modekollegaerne fra min ønskeseddel kommer jeg stadig til at lave, men jeg vil gerne åbne op for flere ønsker på boligfronten, der fylder rigtig meget for mig efter en større renovering af mit lille hjem, men der skal også være plads til begivenheder og andre lækkerier.

Så, here you go: tre ønsker lige nu.

Læs også: Nyt mærke leverer designersofaer til overskuelige priser

raawaiiKeramik fra Raawii
Mærket blev grundlagt sidste år og har base i København. I har måske set deres kander, skåle og vaser med det skulpturelle udtryk i designbutikken Stilleben, og I kommer uden tvivl at se mere til Raawii. Jeg husker tydeligt, da jeg spottede mærket sidste år, dér bed jeg nemlig mærke i kombinationen af flotte Bauhaus-former og lysende nuancer gul, orange og blå. Den mindede mig straks om mit absolutte yndlingsmaler Vilhelm Lundstrøm – siden har jeg fundet ud af, at Raawii faktisk har ladet sig inspirere af netop Lundstrøm. Pænt. Mærket kan shoppes HER.

aesopNy hudplejeserie fra favoritten Aesop
Jeg har næsten lyst til at skrive: needs no explantion. Når man elsker Aesop, elsker man Aesop. Men ok, alligvel et par hurtige ord om mærkets helt nye ‘In Two Minds’-serie. Jeg var et smut forbi butikken forleden, hvor jeg købte ansigtsvasken med hjem og så fik prøver på toneren og cremen med i købet. Nu har jeg brugt sættet et par dage og er helt begejstret. Det fungerer rigtig godt til kombineret hud som min egen, der godt kan blive lidt skinnede i løbet af dagen. Huden bliver renset grundigt, uden at den bliver for tør, og så står den mat og jævn, som jeg bedst kan lide det. Ny favorit. Læs mere hos Aesop HER.

cosbukserSommerlige chinos fra Cos
Det kan godt være, at brede bukser ikke bliver lige så stort et hit, som de har været i tidligere årtier. Men jeg vil alligevel gerne slå et slag for den løstsiddende trend. Efter min mening har Cos ramt en rigtig flot silhuet, hvor buksen sidder lidt højtaljet og er slank i livet. Ved foden giver snittet en fornemmelse af svaj, men er faktisk helt lige. Oplagt i kombination med hvide Converse og en T-shirt. Kan findes online HER.

Time for a new concept on the blog. Instead of only doing collages with clothing that I would love to add to my wardrobe, I want to guide you guys to a broader selection of things on my mind. Especially interiors, but events, music and travels as well. I hope you all will like it.

Vær den første til at kommentere

Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CITY SAFARI