TRE ØNSKER LIGE NU #1

SONOS MØDER HAY I FARVERIGT SAMSPIL

sonoshay1

Ud over at arbejde som mode- og boligredaktør på Metroxpress, sidder jeg også på et sejt kommunikationsbureau i Kødbyen i København, hvor vi blandt andet står for den danske kommunikation for højtalerproducenten Sonos. Det her samarbejde, har jeg derfor kendt til i nogle måneder, så nu er jeg glad for endelig at kunne dele nyheden med jer her på bloggen.

HAY har fået lov til at give Sonos-højtaleren ‘Sonos One’ en stilsikker makeover, der har dyppet den normalt helt sorte eller hvide højtaler i tre smukke nuancer af hhv. grøn, gul og rød. Samarbejdet blev afsløret på designmessen Salone del Mobile i Milano tidligere på ugen, hvor der allerede blevet løftet sløret for en grå og en pink version af højtaleren, der også er på vej.

De første tre farverige modeller af den lille smartspeaker lander i butikkerne til september som en limited edition og de kommer til at koste 1.999 kroner. Dem af jer, der allerede er Sonos-brugere ved, hvor optur systemet er. Så jeg har det ret vildt over, at højtalerne nu også bliver et designelement i boligen.

Faktisk har jeg svært ved at finde ud af, hvilken af de tre, jeg selv skal satse på. Jeg synes virkelig, at alle tre farver er flotte. Min førstevalg bliver nok den grønne, tror jeg. Art, hvad synes I?

Læs også: Nyt mærke: designersofaer til en brøkdel af prisen

sonoshay3sonoshay6Her ser I en af HAY-grundlæggerne, Mette Hay, under et designmøde med Sonos. Det er hende og hendes mand, der sammen har udviklet farvepaletten til de nye Sonos One-højtalere.

»For mig er farve et af de mest afgørende redskaber i designprocessen, så det var vigtigt, at vi ikke bare skabte en farveskala, der så smuk ud. Farver kan skjules og forsvinde helt eller give kontrast – et større farvespænd har ikke bare en stor virkning i sig selv, men giver mulighed for at sammensætte hjemmet på nye måder. Højttalere fortjener at blive behandlet som møbler; stærke, uafhængige genstande, der kan falde i ét med rummet eller skille sig ud«, forklarer Mette Hay om designet.

sonoshay2sonoshay4haysonos5

   

Vær den første til at kommentere

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TRE ØNSKER LIGE NU #1