SONOS MØDER HAY I FARVERIGT SAMSPIL

GENIALT IKEA-HACK: CECILIE MANZ FOR REFORM KØKKENER

e_1_arhus

Dem af jer, der følger med herinde ved, at jeg selv lige har udstyret mit hjem med et køkken fra Reform (almost done, billeder kommer snart). Derfor følger jeg ekstra meget med i køkkennyhederne fra det danske IKEA-hack, der udstyrer møbelkæmpens kabinetter med arkitekttegnede fronter og låger.

Reforms sortiment vokser nemlig ikke kun i udvalget af farver og materialer, der bliver også tilføjet helt nye design. Det seneste skud på stammen er køkkenet I ser her. Det er designet af Cecilie Manz, der er et stort navn i designbranchen lige nu – hun er blandt andet blevet kåret til årets designer ved en international prisuddeling.

Læs også: Raf Simons x Kvadrat til mit nye hjem

Anyways – navnet på køkkenet er sådan set underordnet. Det er jo designet, der tæller. Og det er så også særdeles vellykket, som I kan se på billederne her. Det nye køkken har helt stringente linjer med fronter i enten grå eller den lyse træsort ‘Oregon Pine’ og greb, der er udskåret som trekanter i siden.

Billederne taler jo faktisk for dem selv. Som I nok kan høre på det hele, er jeg selv svært begejstret for Reform og kan varmt anbefale et besøg i deres showroom i København eller Aarhus, hvor billederne her er taget.

Læs også: IKEA-hack og svære beslutninger

g_4_arhus g_6_arhus

Tre tips til dem, der drømmer om et nyt køkken:
1)
Læg et udførligt budget – renovering af et køkken medfører uventede udgifter (trust me). Derfor er det en god idé at skabe et overblik over, hvor mange penge, der kan bruges på selve køkkenet og hvor mange penge, der skal gå til renovering af rummet. Selv var jeg overrasket over, hvor dyrt det er at få køkkenet sat op og tilsluttet + transport af byggeaffald, som jeg var nød til at få afhentet. Så, husk en god buffer i budgettet.

2) Besøg showroom og få samples – selv når man har en idé om, hvad man godt kunne tænke sig, er det svært at visualisere det nye køkken i de gamle rammer. Det hjalp mig en del at besøge de forskellige mærkers showroom og se en masse design i levende live. Jeg hev også materiale- og farveprøver med hjem. Forbered dig på mange beslutninger.

3) Lav en liste over behov – design vs funktion er et klassisk problem i køkkenrenoveringen. Mit eget køkken er ganske småt, og jeg ville pga. rummets størrelse undgå overskabe for at bevare så meget lys som muligt. Det betød selvfølgelig mindre opbevaring. Da jeg bor alene, og ikke er nogen masterchef, var det ok for mig og mine behov. Og behøver man egentlig otte store skåle? Nopes.

reform1reform2

   

1 kommentar

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

SONOS MØDER HAY I FARVERIGT SAMSPIL